Har du problemer med tinnitus, lydfølsomhed eller Ménière? 

  • Tinnitus er en oplevelse af lyd, som kun du selv kan høre. Lyden kan have forskellige udtryk, f.eks. en susen, en hyletone eller en ringetone. Den kan være konstant eller periodevis.
  • Lydfølsomhed er nedsat tolerance overfor almindelige dagligdagslyde, f.eks. lyden af barnestemmer, bestik på porcelæn eller bilstøj. Lyde, som ikke tidligere har været generende.
  • Ménière er en sygdom med anfald af svimmelhed, svingende hørelse og trykfornemmelse i øret. Tinnitus og lydfølsomhed er symptomer ved sygdommen. Der er mange grader af Ménière, og sygdommen ændrer sig over tid. 

Hvilke tilbud er der til voksne med tinnitus, lydfølsomhed og Ménière? 

Høreafdelingen på Institut for Kommunikation og Handicap (IKH) tilbyder undervisning, rådgivning og vejledning til voksne med tinnitus, lydfølsomhed og Ménière. 

Tilbud til voksne med tinnitus

Voksne med tinnitus kan deltage i vores undervisnings- og rådgivningsforløb. Her får du viden og redskaber, der støtter bedre håndtering af tinnitus i dagligdagen.

I undervisningen indgår viden om høresystemet og hjernens funktion, metoder til at træne nye tankemønstre og indarbejde strategier, så tinnituslyden ikke konstant dominerer.  

Gruppeopstart hver måned.  

Undervisningen finder sted i tidsrummet 9.30-12.00 hos Institut for Kommunikation og Handicap
Høreafdelingen, MarselisborgCentret,
Evald Krogs Gade 6A
8000 Aarhus C

Vær opmærksom på at tilbuddet kun tilbydes borgere over 18 år og i følgende kommuner:

- Aarhus
- Silkeborg
- Skanderborg
- Odder
- Samsø

Du kan læse mere om vores tilbud til voksne med tinnitus i nedenstående flyer.

 

Pjece om tinnitus

Tilmelding til tinnitus undervisning og rådgivning/vejledning

Undervisningen er til dig der ønsker viden om tinnitus og/el. lydfølsomhed. Pårørende er velkomne, men skal dog tilmeldes.

Du skal have tid hos en ørelæge og fået foretaget en høretest forinden tilmeldingen, da en ørelæge kan afgøre, om der er behov for andet. Vedlæg venligst seneste høreprøve fra ørelæge i tilmeldingsblanketten.

Når du har udfyldt tilmeldingsblanketten modtager du bekræftelse på, at vi har modtaget din tilmelding. Vær opmærksom på, at dette ikke er den endelige bekræftelse på din tilmelding.

Du vil, når vi har behandlet din tilmelding, modtage samtykkeerklæring og tinnitus spørgeskema (THI) via e-boks, som skal udfyldes. Når dette er udfyldt, kontakter vi dig så snart, vi har mulighed for at tilbyde dig en tid.

Tilmelding til tinnitus undervisning og rådgivning/vejledning sker via denne tilmeldingsblanket.

Hvis man af forskellige årsager ikke kan deltage i gruppeopstart, er der mulighed for ren individuelle samtaler. Dette noteres under kommentarer i tilmeldingsblanketten. 

 

Tilbud til voksne med lydfølsomhed

Voksne med lydfølsomhed kan deltage i vores individuelle undervisnings- og vejledningsforløb. Her får du viden og redskaber til bedre at kunne håndtere lydfølsomhed i dagligdagen. 

I undervisningen indgår viden om høresystemet og hjernens funktion, orientering om behandlingsmetoder, rådgivning og vejledning om strategier og metoder til at mindske lydfølsomhed. 

Pjece om lydfølsomhed

Tilbud til voksne med Ménière

Voksne med Ménière kan deltage i vores individuelle undervisnings- og vejledningsforløb. Her får du viden og redskaber til bedre at håndtere de konsekvenser, som sygdommen har for dagligdagen. 

I undervisningen indgår viden om Ménière, viden om høre- og balancesystemet og hjernens funktion, orientering om behandlingsmetoder samt metoder til at håndtere de gener, som sygdommen kan give. 

Pjece om Meniere

Sådan får du adgang til vores tilbud

Vi etablerer undervisnings- og vejledningsforløb til voksne med tinnitus, lydfølsomhed eller Ménière ved behov. 

Vil du gerne have mere information, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 78 47 93 06 eller på mail ikh@ps.rm.dk..

Inden vi kan begynde et forløb ved IKH, skal du have været til en undersøgelse hos din ørelæge. Du kan selv kontakte os men henvisningen kan også ske via ørelæge, Audiologisk Klinik, jobcentre, sagsbehandler. Forløbet kræver bevilling af borgerens hjemkommune. Vi formidler ansøgningen til kommunen.

Tilbuddet gælder følgende kommuner:

Aarhus

Silkeborg

Skanderborg

Odder

Samsø

Hvem møder du?

  • Camilla Salling Guldberg

    Audiologopæd

    Mobil 2922 1957

  • Conny Hougaard Rasmussen

    Audiologopæd

    Mobil 2922 1982

  • Diana Drikkjær Rymer

    Audiologopæd

    Mobil 2330 6049

  • Hanne Mikkelsen

    Audiologopæd

    Mobil 2051 9664

  • Helle Vestergaard

    Audiologopæd

    Mobil 2922 1904

  • Joan Klindt Høy

    Specialkonsulent

    Mobil 2922 1906

  • Ninna Vejlebo Jørgensen

    Audiologopæd

    Mobil 9243 0397

  • Signe Øyaas Bentsen

    Audiologopæd

    Mobil 2963 0764