Den lange periode med hjemmeskoling har sat sine spor - særligt i de børn, som før nedlukningen, havde svært ved at komme i skole. På IKH har vi et særligt fokus på de komplekse børn med skolevægring - eller problematisk skolefravær, som vi har valgt at kalde det. Det er de børn, hvis skolefravær er blandet sammen med diagnoser som angst, ADHD eller autismespektrum forstyrrelser.

For nogle af børnene har perioden været præget af angst og usikkerhed, mens andre har trivedes med og er vokset af at være hjemme og blive undervist digitalt. Men fælles for dem er, at et længere afbræk i dagligdagens strukturer og rutiner betyder, at de i starter forfra på noget, som heller ikke fungerede optimalt før.

Tilbage i skole igen – hvordan?

Så hvordan får vi dem tilbage i hverdagen, skolen og fællesskabet? Disse spørgsmål er der, ligesom før Corona, ikke noget entydigt svar på, men der er nogle ting, man kan være opmærksom på. På IKH har vi igennem en periode arbejdet os ind på, hvad problematisk skolefravær er, og hvordan vi kan skabe omstændigheder og sammenhænge, der kan hjælpe børnene tilbage, når forebyggelsen fejler, og fraværet er en tilstand som både barnet, familien, skolen og kommunen må anerkende som et problem. Det er ofte her vores specialister kommer ind i billedet.

Indsigt og indsats

På IKH ser vi helheden, men med individet i fokus. Det er vores erfaring, at problematisk skolefravær kræver en intensiv tværfaglig indsats, hvor man kommer hele vejen rundt. Derfor er det vigtigt at have fokus på både skole, hjem og familie. Men den bedste indsats kræver en indsigt i problematikken, og derfor er en grundig udredning som regel en forudsætning for at lykkes. I den udredning inddrager vi både skole, hjem og barnet selv. Der kan også være andre relevante parter at inddrage såsom fodboldtræneren eller egen læge. Vi kigger på barnets iboende forudsætninger og behov, samt både på hvad der lige nu forhindrer barnet i, og hvad der kan motivere barnet til at vende tilbage til skolen. Det er vigtigt at inddrage barnet selv i undersøgelsen. Nogle gange overser de voksne omkring barnet nemlig nogle forhold, som er de væsentligste for barnet. I udredningen inddrager vi desuden familiens betingelser både de relationelle, sociale, fysiske og strukturelle, ligesom vi ser på, hvad der kendetegner skolemiljøet ud fra samme parametre. Ved at se på hele barnets livsverden bliver vi klogere på, hvilke håndtag, vi kan skrue på, når en indsats skal igangsættes.

Gode råd til processen

Det er vores erfaring, at den kompleksitet, der er i et problematisk skolefravær – særligt når det drejer sig om komplekse børn, kræver individuelle løsninger som kan være svære at sætte på formel. Der er dog nogle ting, der går igen – og derfor også tanker eller gode råd om man vil, der kan gives videre, når vi skal have et barn tilbage i skole:

  • Der skal etableres et samarbejde i netværket, og ikke mindst skal der udpeges en tovholder for processen.
  • Har barnet psykiske vanskeligheder eller psykiatriske diagnoser såsom ADHD, autismespektrumforstyrrelser og/ eller angst, er det vigtigt at hele netværket inklusive barnet selv har en fælles forståelse for dette, så man kan arbejde i samme retning. Derfor kan psykoedukation være en nødvendig del af indsatsen.
  • Overvej hvilke ændringer i den pædagogiske praksis / rammerne i skolen, der kunne være hjælpsomme. Dette kan være både i forhold til strukturen, det relationelle og det faglige.
  • Lav en handleplan, der tager højde for barnets forudsætninger, overhold plan og evaluér den jævnligt – skal der ændres noget, skrues op eller ned for indsatsen?
  • Husk at inddrage barnet – både i planer og evaluering
  • Overvej om der er brug for psykologsamtaler til barnet. Dette kan være med henblik for selvforståelse for barnet, hvis barnet har en diagnose samt angst- eller depressionsbehandling.
  • Desuden kan et samtaleforløb hjælpe barnet til at komme frem til både, hvad der forhindrer og motiverer barnet i forhold til at komme i skole.
  • Indsatsen bør nemlig være baseret på barnets motivation, og ikke pres eller tvang.
  • Sørg for at barnet fastholder eller får etableret en hensigtsmæssig døgnrytme og fasthold desuden en struktur i barnets hverdag – hvis barnet går til noget, så støt op om dette, med mindre det er noget der belaster barnet.
  • Hjælp barnet med at bevare venskabsrelationer i det omfang, der er overskud til det. Arranger evt. legeaftaler med en af dem fra klassen, så barnet vænner sig til social kontakt.
  • Vær opmærksom på kost, motion, frisk luft, dagslys. Dette er generelt vigtigt i forhold til vores psykiske og fysiske velbefindende, og det er med til at forebygge depression.

Sidst men ikke mindst kan tid være afgørende i forhold til problematisk skolefravær. Jo tidligere der bliver sat ind jo bedre, da problemet typisk vokser i kompleksitet over tid.

Hvem løser opgaven hos os?

Vores team består blandt andet af en psykolog og specialpædagogiske konsulenter fra Specialrådgivningen, der har mange års erfaring i at tilbyde helhedsorienterede og familiecentrerede indsatser til komplekse børn og deres familier. Vi indgår som rådgivere i sagerne, men indgår også gerne som tovholdere, hvis der er aftalt og indgår som en del af opgavebeskrivelsen og dermed kontrakten.

Hvis du gerne vil vide mere om vores indsats kan du kontakte: Afdelingsleder Line Nørgaard Borgbjerg: 29 10 39 80, linelaur@rm.dk.

Vil I vide mere om problematisk skolefravær? – få et gratis VISO kursus

To af vores specialister: Psykolog Karina Stistrup og specialpædagogisk konsulent Lotte Ryevad er undervisere på kurset "skolegang og skolevægring - den tidlige og forebyggende indsats" gennem VISOs børnekatalog. Læs mere: https://seminarer.dk/universer/bornekataloget/

Leder af Center for Anvendt Adfærdsanalyse, IKH Bente Zingenberg har delt sine refleksioner vedrørende Corona og skolefravær her: https://www.sku.rm.dk/om-ikh/nyheder/ikh-nyheder-2020/refleksioner-om-corona-og-tilbage-til-skolen/

Vi samarbejder i øjeblikket med to kommuner om at skabe en ny indsats i forhold til problematisk skolefravær. Det kan du læse mere om her: https://www.sku.rm.dk/om-ikh/nyheder/ikh-nyheder-2019/skolevagringsprojekt/