I Center for Anvendt Adfærdsanalyse (CAA) er vi altid optagede af, hvordan børn og deres familier klarer sig og kommer godt igennem hverdagens udfordringer. Det har selvfølgelig også gjort sig gældende i Corona-perioden. Leder og koordinator Bente Anker Zingenberg har skrevet følgende om arbejdet med børn i autismespektret og læringen fra perioden med hjemme- og digtalundervisning.

De børn og elever med skoleangst/skolevægring har været et særligt fokus for os i denne periode, de fleste har som andre, modtaget eller modtager fjernundervisning eller undervisning via digitale platforme. Der har været forskellige erfaringer med dette, nogen har fået en følelse af at holde lidt ferie og har haft svært ved at finde motivationen og deltage, mens andre med stor iver, har arbejdet som aldrig før.

Børn er selvfølgelig forskellige og derfor vil de også have forskellige erfaringer fra denne tid. Men nu hvor skolerne åbner igen for alle elever, bliver det spændende om vi som nation, forældre, lærere og politikere har lært noget af denne periode som vil have betydning for hvordan skole og undervisning bliver fremover eller om vi bare går tilbage til det som var tidligere.

Mit håb er, at vi skal opdage at skoletilbud og undervisning bør være lige så forskellige og mangfoldige som eleverne er. Der er måske nogle der vil have glæde af at fortsætte med net baseret undervisning i hele eller dele af sin skolegang? Måske er der nogen der arbejder bedre alene, skærmet og i eget tempo end i gruppe og blandt mange samtidige indtryk?

Politikere har udtalt at elever og lærere glæder sig til at komme til tilbage til skolen og at vi lærer bedst når vi er sociale, men gælder det alle?

Mandag åbner skolerne igen for alle elever og målet er, at alle skal tilbage til skolen før sommeren med en gradvis åbning af skolerne.
For nogen elever er det en god nyhed at skulle tilbage til skolen, fordi hjemmeskole ikke kun har været positivt. De kan have oplevet stress og savn af venner fra skolen. Andre har haft det utrygt hjemme, de glæder sig til at komme tilbage til et trygt skolemiljø og til at møde kammerater og lærere igen. Men andre elever gruer for at komme tilbage til skolen, fordi den opleves utryg, stressende, krævende, kedelig og/eller vanskelig at tilpasse sig. For de børn eller unge med begyndende skolevægring eller som havde skolevægring før skolerne lukkede ned, kan genåbning af skolen opleves som meget vanskelig, bare tanken kan gøre situationen helt uoverskuelig.

I CAA oplever vi børn med skolevægring som har haft virkelig gode dage med hjemmeskole og som aldrig tidligere har arbejdet så meget med skolearbejde som nu. Elever der oplever at skolen er et utrygt sted, har nu haft "fri" fra stress eller angst og det er lettere at præstere og lære når vi oplever tryghed.
Men ulempen er nu, at nogle oplever, at de skal tage endnu større skridt for at komme tilbage til skolen igen. Når vi over tid undgår det der vækker angst, øges frygten og stressen når vi nærmer os det som er angstfyldt igen.

Nogen familier har i denne tid oplevet endelig at have et barn der trives og som fagligt fungerer på linje med andre. Det er forståeligt, at de fortsat ønsker det, også når skolen genåbner.

Men det er alligevel en dårlig strategi altid at holde sig ude af situationer der vækker negative følelser, også når det skyldes situationer eller aktiviteter i skolen. Et par råd er gradvis tilnærmning og eksponering – i trygge rammer med høj grad af forudsigelighed og opfølgning af voksne i skolen som er tæt på og som samarbejder godt med eleven og forældrene.

Samarbejde elev-hjem-skole er det der kan sikre den bedst mulige opstart og fremgang for eleven der vægrer sig ved at gå i skole. Andre fx fagpersoner kan give råd, vejledning, konkret hjælp og/eller behandling.

Erfaringer med hjemmeskole bør evalueres. Hvad fungerede godt og mindre godt for den enkelte elev. Vi kan måske bygge videre på det der fungerede, fx i en overgangsfase for de mest ængstelige elever som oplever at skridtet for at komme tilbage i skolen, er som at bestige et højt og uovervindeligt bjerg. De har behov for social støtte og tilrettelæggelse, det tager tid. Derfor må vi sammen tage et skridt ad gangen, så vi til slut når toppen: skolen. Det forudsætter at skolen er et trygt sted, at eleverne oplever mestring og bliver set af voksne og andre elever.

Nogle forældre er utrygge når skolerne genåbner og holder helst barnet hjemme i længere tid. Det er derfor vigtigt, at skolerne bruger tiden frem til genåbningen til at gøre forældrene trygge ved god og konkret information om hvordan skolen vil afværge smitterisiko og dermed højne elevernes tryghed.
På den måde kan forældre skabe tryghed hos barnet og sikre, at det nok skal gå fint at komme i skole igen.

Der er ikke skolepligt i Danmark, men undervisningspligt. Forældre kan derfor vælge at undervise deres barn selv. De der ønsker at holde barnet hjemme i længere tid kan samarbejde med kommunen og fortsætte med hjemmeundervisning. I de tilfælde er det forældrene der overtager undervisningsansvaret, men de kan ikke kræve at få tilsendt undervisningsmateriale fra skolen eller fjernundervisning på samme måde som ved nedlukningen af skolerne.

Hvis forældrene vælger hjemmeundervisning til deres barn, kan overgangen til skolen blive endnu sværere for nogen elever. De allerfleste har godt af at gå i skole. Selvom de kan opnå god faglig læring ved hjemmeundervisning, er skolen også et vigtigt sted for leg, samskabelse, social og emotionel læring og derved øges muligheden for social kompetence sammen med jævnaldrende. Denne del må vi ikke glemme.
Elever der har det svært på dette område, har behov for opfølgning også i denne overgang og særligt hvis de kun har haft ganske lidt kontakt med de andre elever i tiden med hjemmeskole.

Skoler og lærere har allerede gjort en fantastisk indsats. I tiden fremover skal de igen undervise på skolen, foruden at de skal følge op på retningslinjer vedr. Coronasituationen og have hjemmeskole for elever i risikogruppen. Derfor vil genåbning af skolerne fortsat kræve meget af skole og lærere – de skal fortsat være kreative, fleksible og vise engagement sådan at der tages vare på alle elever også i den usikre tid der ligger foran os.