Må du sove efter en hjernerystelse? Skal du holde dig helt i ro? Eller skal du bare komme hurtigt tilbage til hverdagen igen? Der er mange myter om hjernerystelse. Vi tjekker fem af myterne hos neuropsykolog Ann Charlotte Christophersen, der også giver sine bedste råd til dig, der bliver ramt af en hjernerystelse - eller dig der er pårørende eller møder borgere efter et hovedtraume.

Find yderligere og god information om hjernerystelse på Center for Hjerneskades hjemmeside.

Hjernerystelse.jpg

Myte: “Du skal have været bevidstløs for at få hjernerystelse”

Du kan godt have været bevidstløs i en kort periode. Men de fleste, som bliver ramt af en hjernerystelse, har faktisk ikke været bevidstløse.

Myte: “Du må ikke sove efter en hjernerystelse”

Du vil typisk føle dig meget træt efter en hjernerystelse. Forskning tyder på, at det skyldes, at der opstår en “energikrise” i nervecellerne, når deres funktion bliver forstyrret ved slaget, og så “kommunikerer” de mindre effektivt.

Få den søvn, du har brug for - og sov også gerne umiddelbart efter, at traumet er sket. Kroppen har brug for at restituere. Men vær altid særligt opmærksom efter et slag mod hovedet.

Ved selv lette hovedtraumer anbefaler man, at den tilskadekomne er under observation og bliver vækket et par gange den første nat. Det skyldes, at der i meget sjældne tilfælde kan opstå en indre blødning i hovedet, selvom personen ikke umiddelbart havde behov for indlæggelse. 

Du skal søge læge, hvis der sker en forværring. Det kan komme til udtryk som, at du bliver mindre bevidst og er svær at vække eller bliver forvirret og taler usammenhængende. Andre symptomer på forværring er lammelser, opkast, lysskyhed og/eller tiltagende og vedvarende hovedpine. Typisk vil du begynde at føle dig mindre træt i løbet af de første dage eller uger.

Myte: “Du skal forholde dig helt i ro efter en hjernerystelse”

Du skal tage en hjernerystelse alvorligt, men det er stadig vigtigt at bruge din krop og hjerne så længe, at aktiviteten ikke forværrer symptomerne i længere tid.

Hold dig i ro de første 24-48 timer, men begynd derefter at supplere hvile med bevægelse og vend gradvist tilbage til dine normale aktiviteter.

Det er meget forskelligt, hvor hurtigt du kan vende tilbage til dine normale aktiviteter, så det er vigtigt at starte langsomt ud og mærke efter. Hvis du får det dårligt, er det typisk et tegn på, at du er gået for hurtigt frem - men det er ikke farligt at opleve symptomer kortvarigt. Husk, at indlægge pauser, både forebyggende og hvis du får det dårligere.

Du skal ikke holde dig fuldstændig i ro, for så vil hjernen vænne sig til et lavt aktivitetsniveau. Du risikerer da, at almindelige aktiviteter kommer til at føles som en overbelastning, også i det tilfælde, hvor hjernens funktioner egentligt er normaliseret eller er godt på vej dertil.

Myte: “Du skal undgå påvirkning af lys og larm og må ikke se på en skærm eller læse efter en hjernerystelse”

Det er ikke nødvendigt at gemme sig i et mørkt rum uden lys og lyd efter en hjernerystelse. Faktisk er det vigtigt, at hjernen ikke vænner sig til et miljø helt uden de stimuli, der normalt er en del af din hverdag. Så risikerer du nemlig over tid at udvikle øget følsomhed overfor stimuli, f.eks. lyd og lys, så du ikke kan tåle dette på samme måde som tidligere. 

Du bør gradvist genoptage dine normale aktiviteter så længe, at det ikke forværrer dine symptomer i længere tid bagefter. Brug ørepropper og solbriller, hvis du bliver generet af lyd og lys, særligt i de første dage. Undgå at bruge hjælpemidler hele tiden, så du skærmer dig fuldstændig, og sørg for gradvist at udfordre dig selv.

Du kan altså godt se på “skærme”, så længe det ikke forværrer symptomerne i længere tid bagefter. Men vær opmærksom på, at hjernen bruger energi på at bearbejde visuel stimuli fra skærme. Det kan derfor være relevant at “dosere” brug af skærm, for eksempel mobil og fjernsyn, for at spare energi til andre aktiviteter, hvis du oplever, at skærmbrug påvirker dig.

Myte: “Du skal bare i gang igen efter en hjernerystelse”

Selvom det er en god idé at genoptage dine aktiviteter 1-2 dage efter en hjernerystelse, er det vigtigt ikke at presse dig selv for meget - hverken fysisk eller psykisk.

I starten bør du være meget opmærksom på sammenhængen mellem aktivitet og symptomer - hvordan føles det? Hold mange pauser og begynd langsomt at optrappe dine aktiviteter i varighed og intensitet. Hvis du f.eks. er vant til at løbe 5 km, så start med at gå en kort tur og mærk efter.

Det kan kræve meget tålmodighed at komme sig efter en hjernerystelse. Hvis du overbelaster dig selv i starten er der en stor risiko for, at forløbet bliver forlænget i den anden ende.

Husk, at det at være "rask" ikke er det samme som at være symptomfri. Hovedpine, udtrætning, irritabilitet, oplevelse af tristhed, at have svært ved at koncentere sig - det er helt almindelige symptomer, som de fleste oplever af og til. 

Forløb for borgere med langtidsfølger efter hjernerystelse

 

Hvis du stadig oplever symptomer 2-3 måneder efter en hjernerystelse, er det vigtigt at søge om udredning og rådgivning. På IKH tilbyder vi et tværfagligt koordineret forløb til borgere med langtidsfølger efter hjernerystelse. Forløbet indeholder oplysning, udredning og rådgivning, der kan være med til at fremme borgerens muligheder i forhold til arbejde og familieliv.

I forløbet møder du fysioterapeut og neuropsykolog. Vi kan også inddrage audiologopæder (tinnitus) og læsekonsulent. Fysioterapeuten har fokus på at udrede de fysiske problematikker og vejlede i forhold til at genoptage fysiske aktiviteter. Neuropsykolog tilbyder psykoedukation og kan rådgive vedrørende strategier i forhold til begrænsninger og egenomsorg i hverdagen.

En vigtig del af forløbet er også, at borgeren får indsigt i sin tilstand og lærer at acceptere de aktuelt ændrede vilkår. Det er nemlig en vigtig forudsætning for at foretage relevante justeringer i aktivitetsniveau og dermed at begynde at fungere bedre i dagligdagen.

IKHs tilbud bygger på viden og erfaringer fra Center for Hjerneskade i København og aktuel forskning på området, herunder viden fra et nyligt afsluttet forskningsprojekt ledet af neuropsykolog og ph.d Mille Møller Thastum om effekt af tidlig behandling.