Så flyver jeg hurtigt afsted med min drage igen", "Hvor god er jeg egentlig til at stå i det uvisse og forvirrende?", "Hvad trigger mig, og hvordan får jeg hurtigt reguleret mig selv igen?" "Hvordan skaber vi en kultur, der fremmer måden vi forebygger og håndterer konflikter på?"
Ovenstående er citater og pointer fra IKH´s interne konfliktkompetence-kursus: "Den konfliktkompetente IKH'er". Kursets formål er at styrke viden om konflikter og skabe et fælles sprog for, hvordan vi arbejder med konflikter på tværs af hele IKH.
"Dragen bliver en metafor for, hvad der sker inde i os, når der er noget vi trigger på. Her reagerer vi forskelligt, så dragen kan både symbolisere vores følelser, vores tanker eller vores krop" fortæller Konfliktcoach og Specialpædagog Jeanette Nielsen Damgaard. Til det har vi brug for en række konfliktkompetence-værktøjer herunder også begreberne compassion og mentalisering.
Antropolog og Specialkonsulent Louise Rosendahl Bomholts sætter særligt fokus på konflikter i samarbejdet på tværs og konflikter i teamet. Louise pointerer: "Samarbejde på tværs mellem forskellige mennesker er en af nøglerne til at navigere i den stigende kompleksitet, vores opgaver bærer præg af. Jo mere vi samarbejder med mennesker, der tænker og handler anderledes end os selv, jo mere rum er der også til, at der kan opstå uenigheder og konflikter. Derfor er det vigtigt, at vi træner vores evne til at stå i det uvisse og til at være nysgerrig og åben ift. at være uenig"