Vil du og dine kolleger gerne have nye greb i jeres kommunikation med aggressive og udadreagerende borgere og patienter? Og have et servicetjek på hvilke kommunikationsgreb og adfærdsstrategier, der er egnet til forskellige persontyper? Har I brug for hjælp til at bearbejde oplevelser med aggressive og udadreagerende borgere og patienter?

På Institut for Kommunikation og Handicap tilbyder vi skræddersyede forløb til lige netop den udfordring I står med i jeres afdeling/personalegruppe.

Måske I har oplevet borgere eller patienter, der bliver vrede, slår ud efter jer eller taler truende? Hvordan reagerer I som personalegruppe på dette? Hvordan kommunikerer I med patienten? Måske I ønsker et vidensboost om konfliktoptrappende og nedtrappende adfærds-strategier?

I kan opleve at stå i svære problemstillinger i mødet med borgere med aggressiv og udadreagerende adfærd. På IKH tilbyder vi hjælp og rådgivning i forhold til, hvordan I kan håndtere disse situationer i arbejdet. Det kan være problemstillinger om, hvordan I forebygger potentielle konflikter, hvordan I bedst kommunikerer og handler under dem, og hvordan I bearbejder dem efterfølgende.

Vi har specialistviden om:

  • Konflikt og krisereaktioner hos borgere, patienter og medarbejdere
  • Lidelser/forstyrrelser/tilstande, som de kendes i psykiatrien
  • Opfarende persontyper og adfærdsstrategier
  • Konfliktoptrappende og nedtrappende adfærd
  • Relevante sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med arbejdet med potentielt udadreagerende borgere.

Vi tilbyder specialiseret psykologfaglig konsulenthjælp

Herunder kan du se, hvilke områder vi tilbyder hjælp indenfor:

Subakutte krisesamtaler

Vi tilbyder subakutte krisesamtaler til medarbejdere, der for nylig (subakut) har oplevet at stå i en svær situation med borgere/patienter med udadreagerende og/eller aggressiv adfærd. Formålet med samtalerne er:

  • Stabilisering af emotionel tilstand
  • Rådgivning og anbefalinger i forhold til at undgå en forværring af tilstand
  • Vurdering og rådgivning i relation til yderligere indsatser

Rådgivning ift. aggressive og udadreagerende borgere og patienter

Vi tilbyder rådgivning ift. borgere og patienter med aggresiv og udadreagerende adfærd. Rådgivningen kan tage udgangspunkt i problemstillinger som:

  • Identificering, triagering og relevante sikkerhedsforanstaltninger
  • Hvilke situationer påkalder, at vi lukker døren og ringer 112?
  • Hvilke kommunikationsstrategier skal vi bruge i relation til forskellige persontyper, diagnoser og sygdomme?

Psykologfaglig sags og rolle-supervision

Formen vil være baseret på, at medarbejderne selv medbringer sager/situationer, som de har behov for at blive belyst, vendt og drejet, således der kan genereres nye handlemuligheder. Målet med supervisionen vil være:

  • At personalet i højere grad vil kunne forbygge, at situationer bliver ubehagelige for dem selv. Det omfatter bl.a. at kunne se og identificere de tidlige tegn i en optrappende konflikt.
  • At personalet i højere grad vil kunne stå i tilspidsede situationer med en fornemmelse af kompetence og bevidsthed om, at de har evnen til at nedtrappe situationen, eller at komme ud af den helskindet.

Korte samtaleforløb – rettet mod "langsomme" belastninger

Samtaleforløb af 1 til 3 sessioners varighed m. medarbejder og psykolog. Formålet med samtalerne er:

  • Håndtering af længerevarende belastning, i form af den påvirkning, som patienternes historie, kan have på personalet
  • At give medarbejder anbefalinger i forhold til at undgå en forværring af tilstand
  • Vurdering om der eventuel vil kunne anbefales yderligere indsats

Samtaleforløbet afsluttes så hurtigt, som det vurderes relevant, hvilket betyder, at et samtaleforløb kan afsluttes efter både 1. og 2. session. Der afholdes ikke per automatik 3 sessioner.

Rådgivning til leder

  • Rådgivning til dig, som er leder af personale, der møder udadreagerende og aggressive borgere.
  • Rådgivning ifht. den indledende psykologisk førstehjælp og viden om de første almindelige fysiske og psykiske reaktioner hos personaler efter kritiske hændelser
  • Rådgivning ifht. de eventuelt efterfølgende belastningssamtaler.

Alt rådgivningen er med henblik på at mindske risikoen for langtidssygemeldinger, og for at tage mest mulig læring med sig ud af de kritiske hændelser.

Vil du gerne vide mere?

Ønsker du at høre mere om, hvordan vi kan tilrettelægge et forløb eller tilbyde rådgvning? Kontakt Gerd Hultberg på tlf. 21 17 91 64  for at høre nærmere ift. pris og forløb.