Står I på tærsklen til forandringer i teamet eller organisationen? Har du eller dine medarbejdere behov for at styrke trivslen eller  opgaveløsningen? Har I haft en eller flere komplekse sager, der trænger til at blive vendt i et styret forløb?

Så kan et supervisionsforløb med en af IKHs psykologer være med til at hjælpe jer godt igennem processen.

Hvem tilbyder vi supervision til?

Vi tilbyder supervision til medarbejdere og ledere som arbejder i kommuner og regioner. Vores psykologer arbejder med:

  • Faglig supervision oftest baseret på konkrete sager eller cases
  • Supervision rettet mod at forbedre arbejdsmiljøet
  • Ledersupervision med fokus på både opgave og det personlige lederskab
  • Supervision i forbindelse med organisatoriske forandringsprocesser

Derudover superviserer vi også psykologer på vej mod autorisation, ansat i regionalt og kommunalt regi. Herunder også psykologer, der er i gang med et speciale indenfor børneområdet.

Sådan kommer du i gang med et supervisionsforløb 

Ring afdelingsleder Anette Skovgaard mobil 2922 1913 eller skiv til hende på aneskv@rm.dk. Så hjælper hun dig med det videre forløb.

Hvad kan I bruge supervision til

Supervision er et bredt begreb som bruges forskelligt alt efter konteksten. Fælles er dog at der er tale om en måde at fremme faglige læring og udvikling på.

  • Supervison kan styrke den enkelte fagligt og personligt
  • Udvikle gruppens færdigheder i at give og modtage kritiske feedback konstruktivt
  • Højne trivslen personligt og i teamet
  • Være en hjælp i forandringsprocesser
  • Gøre samspillet i familien bedre. 

Sådan arbejder vi med supervision

Før vi går i gang med en supervisionsopgave afstemmer vi mål, opgave og forventninger. En vigtig del af dette er der bliver indgået en kontrakt mellem supervisor og den, der skal superviseres (supervisanden).

I kontrakten beskriver vi rammerne for hele forløbet herunder, hvordan det skal afrapporteres og evalueres.

Supervisionsmetoder 

I arbejdet med supervision arbejder vi både som konsulenter, vejledere og undervisere alt efter opgaven natur og supervisandens rolle i forløbet.

På IKH er vores tilgang til psykologien er overvejende kognitiv, systemiske og integrativ. Det betyder, at vi fokuserer på at forbinde brugerens tanker, følelser og adfærd. Samtidig med, at vi arbejder med relationen til andre mennesker. Dette gælder også, når vi løser supervisonsopgaver.

Anette Skovgaard

Afdelingsleder for 
Læse/IKT-afdelingen, Høreafdelingen,
Psykologerne/Psykologkorpset

Tlf 29 22 19 13
ANESKV@rm.dk

Tina Sørensen

Fotograf, layouter,
 sekretær for Psykologkorpset 

Tlf 29 22 19 16
TIASOE@rm.dk