ElektroPalatoGrafi (EPG) er en undervisningsmetode, Ganespalteafdelingen tilbyder, som er meget effektiv til visse typer af talefejl. EPG benytter en teknik, som registrerer tungens kontakt med ganen under tale og giver mulighed for visuel feedback. Eleven får tilpasset en ganeplade, hvori der er indsat 62 elektroder. Når tungen berører disse elektroder, bliver kontaktmønstret vist på en computerskærm. På denne måde får man direkte visuel feedback på egen taleproduktion. Til hjemmetræning låner eleven en bærbar træningsenhed, der ligeledes afbilleder tungens kontaktmønster. Barnet skal have en kognitiv alder på minimum 3 år. Undervisningen foregår på Ganespalteafdelingen to gange om ugen. Derudover skal barnet træne med hjemmetræningsenheden dagligt. Det er derfor vigtigt, at der er støtte og opbakning fra forældrene, så barnet får trænet så meget som muligt.

EPG har flere fordele:

  • Ekstra mulighed for visuel feedback
  • Meget konkrete øvelser til hjemmetræning
  • Fokus flyttes fra eleven til maskinen – hvilket især er godt, hvis barnet er ved at blive hæmmet og bevidst om egne vanskeligheder
  • God til børn, som ikke har fundet alle artikulationssteder og/eller dobbeltartikulerer

EPG-undervisning i Ganespalteafdelingen kan tilkøbes af PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Ganespalteafdelingens logopæder hjælper med at vurdere, om barnet kunne drage nytte af EPG-undervisning i samarbejde med den lokale talepædagog. Dækning af transport til undervisningen i Ganespalteafdelingen er et anliggende mellem forældre og kommunen.

Yderligere information vedr. EPG-undervisning fås ved at kontakte logopæd Mia Kisling-Møller på tlf. 7847 9530 eller mail mia.kisling-moeller@ps.rm.dk

Brita Bjerre Christiansen

Sekretær for Ganespalteafdelingen

Tlf 78 47 95 33
BRITCR@rm.dk

Louise Brauer

Sekretær for Ganespalteafdelingen

Tlf 78 47 95 33
LOBRAU@rm.dk

Malene Overgaard Schmidt

Sekretær for Ganespalteafdelingen

Tlf 78 47 95 33
MALESH@rm.dk

Louise Leturgie

Afdelingsleder for Ganespalteafdelingen

Tlf 29 22 19 36
PILETU@rm.dk