Rådgivning

Er du talepædagog i PPR til et barn med ganespalte eller nedsat ganefunktion er du altid velkommen til at kontakte logopæderne i Ganespalteafdelingen for en uformel drøftelse af barnets situation.

Du er også velkommen til at kontakte os for en drøftelse af, hvorvidt et barn skal henvises hertil, hvis du har mistanke om at et barns vanskeligheder er relateret til ganen.  

Kurser

Logopæderne i Ganespalteafdelingen tilbyder at afholde kurser for forskellige målgrupper.

Kurserne kan holdes lokalt for talepædagogerne i én eller flere kommuner eller i Ganespalteafdelingen, og indholdet kan tilpasses individuelle ønsker.

Kurserne kan indeholde generel information om læbe-ganespalte og de sproglige vanskeligheder de kan medføre, eller det kan være kurser om undervisning for ganerelaterede udtalevanskeligheder.

Kurserne kan også indeholde supervision, hvor der tages udgangspunkt i specifikke sager, som de lokale talepædagoger har i undervisning.

Kontakt afdelingen for at høre nærmere. 

Undervisning

Det er muligt for barnets hjemkommune at købe undervisningsforløb ved Ganespalteafdelingens logopæder.

Undervisningen vil forløbe som enkeltundervisning med to ugentlige undervisningsgange over en periode, som kan aftales nærmere.

Der tilbydes også EPG-Undervisning, som du kan læse om i særskilt punkt.

Brita Bjerre Christiansen

Sekretær for Ganespalteafdelingen

Tlf 78 47 95 33
BRITCR@rm.dk

Louise Brauer

Sekretær for Ganespalteafdelingen

Tlf 78 47 95 33
LOBRAU@rm.dk

Malene Overgaard Schmidt

Sekretær for Ganespalteafdelingen

Tlf 78 47 95 33
MALESH@rm.dk

Louise Leturgie

Afdelingsleder for Ganespalteafdelingen

Tlf 29 22 19 36
PILETU@rm.dk