På mødet vil du få viden om, hvordan Specialrådgivningen for VISO, IKH kan bidrage med udredning og rådgivning i de mest komplekse sager vedr. førskolebørn i din kommune. Alle vores ydelser og kurser er finansieret af VISO.  
Vi er et landsdækkende og tværfagligt tilbud. Vi tilbyder udredning og rådgivning til fagpersoner og forældre vedrørende førskolebørn med svære kommunikative, udviklingsmæssige, motoriske og sociale vanskeligheder. Du kan henvise sager med sjældne diagnoser, flere funktionsnedsættelser, særlige behov i familien, etc. Og du er altid velkommen til at spørge os til råds.   
Du vil møde medarbejdere, som alle er højt specialiserede med mange års erfaring fra det allermest specialiserede område. Vi arbejder altid tværfagligt og familiebaseret med forældrene og barnet i centrum.  
Vi opdaterer løbende vores kompetencer på specialområdet. Vores kompetencer omsættes dagligt i sagerne, men også i vores gratis kurser og faglige netværk. Vi er derfor meget interesserede i hvilke emner du og dine kolleger efterspørger mere viden om.  
 

Det får du med hjem

Viden om, hvordan du kan bruge Specialrådgivningen for VISO – og til hvad
Viden om, hvordan vores udredning og rådgivning kan indgå i dine sager  
Information om vores vidensarbejde og vores kurser målrettet fagpersoner

Program

  • 13.00 –14.00  Oplæg om hvad du kan bruge Specialrådgivningen for VISO, IKH, til: 
  • Sådan arbejder vi sammen med dig om en sag i din kommune
  • Vores viden og kompetencer på det allermest specialiserede område
  • 14.00 – 14.15  Kaffe, te, kage og networking
  • 14.15 – 15.00  Hvordan kan du bruge os i dine opgaver? 
  • Hvordan lærer vi fra hinanden?
  • 15.00 – 15.15  Opsamling og tak for i dag
Har du spørgsmål vedrørende møderne er du velkommen til at kontakte Hanne Auerbach, tlf. 2427 3937.
På informationsmødet får du viden om, hvordan vi arbejder og hvordan vi løser opgaven. Du vil også høre om, hvordan vi kan bidrage med udredning og rådgivning i de mest komplekse sager i din kommune. Sidst men ikke mindst kan I være med til at skabe rammerne for et fagligt kompetenceløft på hele området. 

Det får I med hjem

  • Viden om, hvordan I kan bruge de gratis tilbud som Specialrådgivningen for VISO, IKH leverer til alle kommuner
  • Viden om, hvordan vi arbejder med udvikling af viden og kompetencer på det specialiserede område
  • Indflydelse på indhold på udvikling af viden og kompetencer i Specialrådgivningen for VISO, IKH.

Målgruppe for møderne

Møderne er relevante for både ledere og medarbejdere, der arbejder med førskolebørn. Har du en kolleger i Sundhedsplejen, Famile eller Handicapforvaltningen som du mener vores tilbud er relevant for er du meget velkommen til at invitere dem med til mødet.

Gerd Hultberg

Ansvarlig for kommunikation & kursusaktiviteter

 

Tlf 21 17 91 64