Førskolebørn med komplekse vanskeligheder over hele landet visiteres i løbet af vinteren og foråret til specialskoler, specialklasser eller til et alment skoletilbud med støtte.

I denne artikel præsenterer vi ny forskning om betydningen af trivsel ved skolestart sammen med vores specialisters erfaringer med overgangen fra dagtilbud til skole for børn med komplekse vanskeligheder. Vi arbejder i øjeblikket fokuseret på at kvalitetssikre vores rådgivning vedr. skolestart for børn med særlige behov, en rådgivning, som er målrettet PPR, dagtilbud, specialskolepersonale og forældre.

IKHs afdeling 'Specialrådgivningen for VISO' leverer udredning og rådgivningsforløb i alle landets kommuner vedrørende førskolebørn med komplekse vanskeligheder. Vi arbejder ud fra en familieorienteret tilgang og vores specialister har fokus på børnenes trivsel i forbindelse med særligt skift og overgange. Som specialister har vi ekstra opmærksomhed på individuelle hensyn i tilrettelæggelsen af overgangen fra dagtilbud til skole.

Læringstab

Ny forskning fra VIVE peger på, at skift fra dagtilbud til skole i gennemsnit betyder et tab af læring svarende til ca. 4 måneder for et helt normalt fungerende barn. Det gælder også, når der er tale om et forberedt skift. De normalt fungerende børn indhenter læringstabet i løbet af de følgende måneder (Andersen & Lausten 2019).

Samtidigt peger rapporten på, at børn med komplekse vanskeligheder viser et større læringstab og dermed kan have brug for længere tid og støtte, end almengruppens børn, til at indhente læringstabet (ibid.).

Ekstra opmærksomhed på børn med særlige behov og ressourcer til overgangen kan medvirke til at begrænse læringstabet og støtte børnene i at indhente det tabte og føle sig kompetente i den nye ramme, de er sat i. Vi ser en stor styrke i at understøtte en sammenhængende overgang fra dagtilbud til skole og altid med en individuel tilgang til barnets og familiens situation.

Stor i børnehaven, lille i skolen

I dagtilbuddet er barnet 'et af de store børn' og har et godt kendskab til rammer og rutiner. Personale, forældre og familie italesætter overgangen til skole som noget, der sker for store børn, som er dygtige. Men barnets første kontakt med skolen giver barnet en følelse af at være den allermindste, som netop ikke kender rammerne og forventningerne. Barnet kan opleve sig utilstrækkelig og blive utryg af, at voksne sætter ord på noget ganske andet, end det, barnet oplever, nemlig at være den yngste og mindste i ukendte rammer.

Mistrivsel ved skolestart kan give problemer senere i skoleforløbet

Barnet har brug for at være i trivsel for at kunne lære. Forskning fra VIVE peger på, at mistrivsel omkring skolestart kan få langvarige følger for børn i almengruppen, og at børn med særlige behov for støtte i højere grad end almengruppen rammes af de langvarige følger af mistrivsel ved skolestart (ibid.).

Vores viden og refleksioner peger på, at funktionsevne, læring og trivsel for mange børn med særlige behov kan forbedres med en individuelt tilrettelagt tværfaglig støtte omkring skolestart, dvs. før, under og umiddelbart efter skolestart.

Vores erfaring viser, at en beslutning om at vente og se tiden an til efter skolestart kan udløse en stor utryghed for barnet. Vi ser i mange forløb, at børn med komplekse vanskeligheder, som lever i trygge og forudsigelige rammer, over tid har brug for mindre støtte for at lære, trives og udvikle sig. I perioder med forudsigelige skift, som fx skolestart, kan det derfor være en god investering at samarbejde tværfagligt om at skabe trygge rammer for barnet.

Relationer til jævnaldrende børn

I mange kommuner sker visitation til støtte og specialklasser og -skoler i løbet af foråret. Visitation af børn med komplekse vanskeligheder og matchning til specialiserede tilbud tager tid, da PPR skal afsøge de bedste tilbud til børnene.

I nogle kommuner starter kommende skolebørn i et forårs-SFO-tilbud. Det sker dog sjældent for de børn, der skal i specialklasse eller på specialskole. Når flere jævnaldrende børn forsvinder ud af dagtilbuddet på samme tid, opstår en forandring af hverdagen, og det kan være en stor opgave for de sårbare børn at finde sig tilrette i en ny (og midlertidig) børnegruppe.

Den urolige ventetid kan for børn med særlige behov betyde, at de og deres forældre, senere end andre børn i børnehaven, får vished for hvilken skole de skal gå på, og ikke mindst, om nogle af deres jævnaldrende skal på samme skole. I perioden, mens dette afklares, kan der opstå stor usikkerhed hos både børn og deres forældre.

Barnets trivsel understøttes af relationer til andre børn, kendskab til de nye fysiske rammer og af at have mødt personalet på skolen. Det kan gøre en forskel i overgangen fra dagtilbud til skoletilbud, at barnet med komplekse vanskeligheder i god tid inden sommerferien møder de kommende klassekammerater og skolens personale, og det kræver en ekstra tværfaglig indsats fra både forældre og pædagoger at støtte barnet og guide familien ind i en god skolestart.

Forældre og rådgivning

Uvished om hvilket skoletilbud barnet visiteres til kan skabe dilemmaer for forældrene, og uvisheden kan gøre det svært at støtte barnet optimalt, mens visitationen står på. Utryghed hos barn og forældre kan hos nogle udvikle sig til mistrivsel op til skolestart, og sætte barnet i en dårligere startposition end nødvendigt.

Som specialister rådgiver vi både forældre og fagpersoner i hvordan de bedst kan understøtte barnet i processen med at forlade det kendte dagtilbud og starte i nye ukendte skolerammer. Vi rådgiver forældre og fagpersoner i hvordan de kan snakke med barnet om forandringerne i hverdagen og giver eksempler på fx visuel støtte - Alt sammen med udgangspunkt i det individuelle barns trivsel.

Mit barn på specialskole?

En del forældre kan have svært ved at se, hvordan deres barn kan passe ind på en specialskole, også selvom det er tydeligt for dem, at barnet har særlige behov for støtte.

Skolens konkrete specialtilbud til det specifikke barn står måske ikke klart før skolestart, og kan af den grund være svært at formidle. Forældre reagerer derfor naturligt på rammer, som måske/måske ikke tilgodeser netop deres barns særlige behov for støtte. Tværfaglig udveksling af viden og rådgivning om barnets særlige behov samt tæt samarbejde hen over skolestarten kan gøre en stor forskel for samarbejdet med forældrene og dermed for barnets tryghed, trivsel og læring.

I Specialrådgivningen for VISO, IKH, arbejder vi videre med, hvordan vi som eksterne VISO-specialister bedst kan understøtte kommunale fagpersoner i at skabe trivsel i overgangen fra dagtilbud til skoletilbud for børn med komplekse eller sjældne problematikker. Denne artikel er blot et kig ind i vores maskinrum.

Specialiseret udredning og rådgivning

PPR og myndighedsrådgiver kan henvise førskolebørn til specialiseret udredning og efterfølgende rådgivning, det sker direkte via det digitale henvendelsesskema på vores hjemmeside.

OBS. Jævnfør Statsministerens og sundhedsmyndighedernes forholdsregler omkring covid-19, modtager vi aktuelt henvendelsesskemaer og foretager den indledende visitation. Vi vil, så snart forholdsreglerne ophæves, tage kontakt til henvender med henblik på at tilrettelægge konkrete forløb. På grund af bl.a. Corona-forholdsreglerne har vi aktuelt ikke mulighed for at igangsætte forløb vedr. børn, som skal begynde i skole i sommeren 2020.

Læs også artiklen: 'Mistrivsel kan allerede ved skolestart trække lange spor', som kan læses på vives hjemmeside.

'Trivselsudfordringer ved skolestart – et langtidsperspektiv', Andersen og Lausten, VIVE – Viden til Velfærd - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2019. www.vive.dk