- Camilla Wulf-Andersen, aut. psykolog og specialist i børneneuropsykologi ved IKH

Søvnforstyrrelser har indtil videre været en forholdsvis overset problematik, når det handler om følgerne af en traumatisk hjerneskade. Det viser sig dog, at 10-38 % af børn og unge med en traumatisk hjerneskade oplever søvnforstyrrelser. Ofte er vanskelighederne mest udtalt i den akutte fase (Viola-Saltzman et al; 2012).

Men det er ikke ualmindeligt, at mange andre vanskeligheder får størst fokus, når et barn eller en ung får erhvervet hjerneskade. Der kan være fysiske smerter, psykiske problemer, tab af færdigheder og udfordringer i at understøtte barnets udvikling i et tempo, så det kan følge med jævnaldrende, samt sorg hos både barn og familie. Det er dog vigtigt også at have fokus på barnets søvn, fordi det er med til at skabe grundlaget for hele rehabiliteringsprocessen.

Børn med traumatisk hjerneskade kan opleve vedvarende søvnproblemer gennem 24 måneder eller mere, og det kan i værste fald påvirke funktionsniveauet over længere tid uden relevant behandling (Tham et al; 2011).

Hvad er søvnforstyrrelser?

Søvnforstyrrelser kan grundlæggende opdeles i forskellige kategorier:

  • Obstruktiv søvnapnø (besværet vejrtrækning, fordi muskulaturen i luftvejen bliver slap)
  • Central søvnapnø (pause i eller manglende vejrtrækning uden muskulære forhindringer)
  • Søvnløshed (besvær med overhovedet at falde i søvn)
  • Forstyrrelse i søvnrytme (circadian rytme også kaldet søvn-vågen-rytmen)
  • Hypersomnia (overdreven træthed/søvn indeholder også narkolepsi)
  • Andre søvnforstyrrelser også kaldet parasomni (mareridt, night terror og søvngængeri)

Hvordan opdager man søvnforstyrrelser hos børn og unge?

Det er ikke altid, at barnet selv er bevidst om sine søvnproblemer. Opvågningerne kan være så kortvarige af få sekunders varighed, at de ikke bliver bevidste. Men hvis der er hundredevis af kortvarige opvågninger i løbet af natten, kan det alligevel påvirke søvnkvaliteten.

Hvis man er i tvivl, om et barn har søvnforstyrrelser, er det en god idé at være opmærksom på udfordringer med snorken, sure opstød under søvn, hovedpine lige ved opvågning eller forhøjet puls eller blodsukker ved opvågning. Man kan også bruge en aktivitetsmåler under søvn for at få en gisning om, hvorvidt der kan være noget galt. Aktivitetsmåleren er dog på ingen måde perfekt, da målingen kan være meget upræcis ved mange kortvarige opvågninger, men den kan være et godt udgangspunkt.

Sådan undersøger man børn og unge for søvnforstyrrelser

Når man har konstateret problemer med søvnen, kan man blive undersøgt af en specialist på et søvnlaboratorium. Undersøgelser har vist, at det er meget usikkert at spørge barnet selv i forhold til egen søvn, da beskrivelserne ofte er dårlige og upræcise. Aktivitetsmåleren er ikke meget bedre, men kan alligevel i nogle tilfælde være med til at belyse problemet.

Hvis man mistænker søvnforstyrrelser, kan man gennem henvisning til et søvnlaboratorium få lavet EEG, der viser hjernens aktivitetsmønster som en graf, så man kan se faser med søvn og vågenhed. Det er også muligt at lave en hjernescanning (fMRI), men det er mere omkostningstungt og sjældent nødvendigt. Det vil altid være den pågældende specialist, der vurderer, hvordan man bedst griber undersøgelsen an for at tilgodese barnet i forhold til problemstillingen (Schwartz, D.; IBIA 2019)

Ny viden om søvnforstyrrelser fra USA

I USA har man valgt at lave en søvnmåling med aktivitetsmåling de første 72 timer efter en traumatisk hjerneskade for at belyse søvnmønstret. Der er desuden fuld opmærksomhed på, at søvnforstyrrelser skal forstås som en problematik med mange indvirkende faktorer (Nakase-Richardson, R.; IBIA 2019).

Det kan derfor være afgørende at se på både tilpasninger i miljøet, overveje mulig effekt og bivirkning ved medicinering, sikre afhjælpning af smerte gennem relevante tiltag, sikre behandling for psykiske problemstillinger og overveje, hvordan man bedst reducerer søvnproblemer, såfremt de allerede er til stede hos barnet.

Generelt bør man indtænke betydningen af alle nedenstående faktorer i forhold til barnets søvn.

søvn.png

Vil du vide mere om søvnforstyrrelser hos børn og unge?

Managing Sleep Disorder Comorbidities to Enhance Brain Injury Outcome, IBIA 2019.

Viola-Saltzman, M. & Watson, N. (2012): Traumatic Brain Injury and Sleep Disorders. Neurol Clin. 30, 4, 1299-1312.

Eugene, A. & Masiak, J. (2015): The Neuroprotective Aspects of Sleep. MEDtube Sci. PMC 2015 nov 18.

Tham et al (2011): The Longitudinal Course, Risk Factors, and Impact of Sleep Disturbances in Children with Traumatic Brain Injury; Journal of Neurotrauma, 29, 154-161.