Når vi modtager sager med komplekse førskolebørn i Specialrådgivningen for VISO, IKH er det centralt at kunne afdække barnets vanskeligheder og ressourcer for at tilbyde den bedste rådgivning. Specialpædagogisk konsulent Anne Andersen indgår ofte det tværfaglige team, som bliver sammensat i vores VISO-sager. Som en del af udredningen tager hun rundt i hjem, institutioner og dagplejer for at observere førskolebørn. Den specialpædagogiske observation er nemlig en unik metode, når det kommer til at forstå børn i deres daglige miljø - på legepladsen sammen med de jævnaldrende, i interaktion med personale og familie eller i leg alene.

Det handler både om særlige børn og deres omgivelser

Den specialpædagogiske tilgang bygger på antagelsen om, at et barn godt kan have nogle vanskeligheder i sig selv, men også vil være påvirket af sine omgivelser, der enten kan være med til at forstærke eller mindske vanskelighederne. Barnet er altså ikke kun særligt i kraft af sine vanskeligheder, men også et særligt barn i sig selv. Derfor er det relevant at se på, hvordan barnet anvender sine ressourcer i dagligdagen.

Når Anne Andersen gennemfører en observation, ser hun både efter barnets vanskeligheder og hvordan barnets miljø tilpasser sig disse vanskeligheder. Er vanskelighederne noget, som barnet har med sig? Og hvordan spiller omgivelserne ind? Typisk vil observationerne bygge på en kvalitativ tilgang, men det kan også være gavnligt at inddrage mere kvantitative metoder, hvis det tværfaglige team har fået beskrivelser som “han slår meget de andre børn” eller “hun snurrer hele tiden rundt om sig selv”. Som specialpædagogisk konsulent har Anne Andersen og hendes kollegaer gode muligheder for at tegne sig et billede af børnene, og vurdere, hvor meget problemerne egentligt fylder. Det er med til at kvalificere den endelige udredning og rådgivning.

Et indgreb i virkeligheden - i spændet mellem det subjektive og objektive

De specialpædagogiske konsulenter er i en særlig position, som på én gang er subjektiv og forsøger at skabe en objektiv forståelse for barnet. Når Anne Andersen kommer ud i en institution, er hun klar over, at hun ikke bare kan indtage rollen som “fluen på væggen”. Så snart hun sætter sig på stuen, vil hun blive bemærket - og det kan få børn og voksne til at ændre adfærd. Samtidig kommer hun altid med en specifik baggrundsviden om barnet, der får hende til at tilgå observationen med et særligt udgangspunkt. Derfor vil en specialpædagogisk observation aldrig være objektiv - men et spørgsmål om valg og tolkning.

Der ligger mange overvejelser forud for en observation - Hvornår på dagen skal hun komme? Hvilke vanskeligheder og ressourcer vil hun have fokus på? Vil hun interagere med børnene? Og hvilke observationsmetoder vil hun bruge? På samme måde er det nødvendigt at overveje hendes egen indvirkning på observationen, når resultaterne skal fortolkes. Ofte vælger hun at tage en efterfølgende samtale med personalet, som kan komme med deres oplevelse af, hvorvidt børnene agerer anderledes end normalt under observationen. Hun er klar over, at hendes observationer er et indgreb i virkeligheden, som hun må tage hensyn til i analysen. I sidste ende skal den specialpædagogiske observation indgå som en del af den større tværfaglige udredning af barnet, der danner grundlag for en rådgivning af barnets forældre, institution og kommune.

Metoder i den specialpædagogiske observation

Selvom den specialpædagogiske observation er en central metode i udredning af førskolebørn, er der ikke forsket ret meget på området. Det betyder, at Anne Andersen og de andre specialpædagogiske konsulenter ikke kan bruge en færdig ‘pakke’ af gennemtestede metoder, men må udvælge metoderne fra sag til sag på baggrund af deres egen specialiserede viden.

For at udvikle og opkvalificere det specialpædagogiske observationsarbejde har Anne Andersen og en kollega været tilknyttet IKHs ‘fagpilot’, hvor de sammen har udarbejdet en form for ‘observationsdesign’, som skal sikre mere systematik og ensartethed i observationerne.

Det er deres ønske, at det nye design skal gøre det lettere for den specialpædagogiske faggruppe at sparre med hinanden og give den enkelte konsulent et stærkere fagligt fundament at stå på - i sidste ende til gavn for de mennesker, der rundt om i kommunerne skal anvende vores udredning og rådgivning. Observationsdesignet er stadig i idéfasen, men bliver et fokuspunkt i 2019.