Når man bliver ramt af et stemme- eller høreproblem, kan psykologiske faktorer spille ind og være med til at udløse eller vedligeholde symptomerne. Nogle oplever, at deres stemme- eller høreproblem er et symptom på en anden belastning i deres liv, mens andre har kommunikationsproblemer, som de skal leve med i længere tid og må lære at forlig sig med. Her ligger der en vigtig opgave i at hjælpe borgerne med at skærpe deres bevidsthed om, hvad de kan og ikke kan i deres liv - og hvad de eventuelt kan sætte i stedet.

På IKH har vi faste psykologer ansat, som kan indgå som en del af den samlede tværfaglige indsats, når der er behov. Det sker, når der ikke er den forventede udvikling hos logopæd eller fysioterapeut, eller hvis man fra starten vurderer, at der er brug for et psykologisk supplement til den valgte intervention. Psykolog Greta Lund arbejder bl.a. med mennesker, der har høreproblemer som tinnitus, Mb. Meniere, misofoni og sudden deafness samt stemmeproblemer, som kan være organiske, funktionelle eller af psykogen herkomst. Herudover arbejder hun også med borgere, der har en stammeproblematik.

Krop og psyke hænger uløseligt sammen

Mange er ikke selv bevidste om sammenhængen mellem krop og psyke, når det handler om et kommunikationsproblem, men hvis man overser de psykologiske processer, er der en risiko for at vedligeholde eller forstærke en uhensigtsmæssig adfærd. Det kan være, at man trækker sig socialt, undgår situationer, som man frygter vil forstærke ens handicap, eller prøver at skjule sine vanskeligheder. Herudover kan mange med et høre- eller stemmeproblem genkende de barrierer, der kan opstå, når man ikke kan kommunikere så tydeligt, som man gerne vil. De kan opleve at blive meget alene med deres kommunikationsproblem, da der ofte er tale om et usynligt handicap eller et problem, som kan være svært for omverdenen at forstå.

Det er en meget varieret gruppe, som kommer hos psykologerne på IKH, både personlighedsmæssigt, i forhold til belastning og på symptomniveau, alligevel er der nogle reaktioner, som typisk kan gå igen, når man bliver ramt af et kommunikationsproblem. Nogle af reaktionerne kan være bekymring, stress, angst, vrede, skam, sorg, træthed eller overbelastning. Flere oplever også symptomerne som en udfordring af egen identitet og personlighed.

Psykolog Greta Lund forklarer, at vi ofte fortæller, hvem vi er, gennem kommunikation med andre. Derfor kan det pludselig blive svært at gøre sig gældende i sociale sammenhænge uden sin stemme eller hørelse. Her ligger der en psykologisk proces i at lære at holde fast i de ting og aktiviteter, som er vigtige for at leve ens liv - på trods af det handicap, man bærer med sig. Ifølge Greta Lund er accept ikke det samme som resignation, men at stå ved det, der er svært, uden at lade det begrænse det, som er vigtigt i liv.

En kognitiv tilgang og psykologiske strategier

I den psykologiske udredning taler Greta Lund med borgerne om, hvor og hvordan deres kommunikationsproblem kommer i spil, om der er noget, der kan forværre problemet, og hvordan de på trods af deres kommunikationsproblem kan udfordre sig selv. Det er forskelligt, hvad der er hjælpsomt i den enkelte situation, og som psykolog kan det både være nødvendigt at berolige og udfordre. For mange hjælper det at få almengjort de oplevelser, som de selv sidder med i forhold til deres handicap.

Der behøver ikke at være tale om et længerevarende dybdegående behandlingsforløb for at kunne gøre en forskel. Greta Lund arbejder udfra en kognitiv tilgang med udgangspunkt i ACT (Acceptance and Commitment Therapy), men afhængig af den enkelte borger og problemstilling kan det være relevant også at inddrage mere mentaliseringsbaserede tilgange. En vigtig del af samtaler indeholder også psykoedukation. Derudover tilbyder vi gruppeundervisning for både tinnitus og stemmeproblematikker.

Mange af dem, som kommer på IKH, er i udgangspunktet mentalt ressourcestærke mennesker. Det betyder også, at mange oplever at få god hjælp til selv at komme videre med en relativ lille indsats. Typisk møder Greta Lund borgerne 1-3 gange i et forløb. Hvis det ikke er tilstrækkeligt i forhold til den psykologiske problemstilling i den konkrete sag, er opgaven at hjælpe borgeren med at finde den rigtige hjælp andre steder.

Psykologens rolle i det tværfaglige samarbejde

Hvis man er ramt af depression, angst eller overbelastning kan det være svært at være modtagelig for et undervisningsforløb. Ofte kan fysioterapeuten afhjælpe fysiske spændinger, men nogle gange kræver det også en psykologisk tilgang. Som psykolog kan Greta Lund skabe et fortrolig rum, hvor det beskrevne problem bliver sat ind i en mere personlig sammenhæng. Den viden og erfaring, som hun opnår ved at sætte fokus på den enkelte borger, kan borgeren selv tage med tilbage til de andre faggrupper, eller psykologen kan videregive det med borgerens accept, så det er muligt at opnå det fulde udbytte af den tværfaglige tilgang.

Greta Lund ser mange fordele i, at psykologerne er fast placeret på IKH. Først og fremmest har problematikker som stammen, tinnitus og åndedrætsbesvær en tydelig psykologisk dimension, der kræver en tværfaglig indsats. Dernæst kommer psykologen til at indgå som en mere naturlig del af forløbet og fremstå mindre mystificeret ved at være placeret på IKH. Endeligt giver det en klar synergieffekt at arbejde tværfagligt sammen om borgeren.

Det tværfaglige tilbud på IKH er helt unikt. De tværfaglige behandlinger bliver afstemt i forhold til tid og indhold, så vi øger sandsynligheden for, at borgeren får den rette behandling på samme tid og undgår at skulle gå flere steder hen med et ofte sammensat problem. Greta Lund oplever, at det giver en tryghed for borgerne at vide, at flere fagligheder bakker indsatsen op. I sidste ende handler det om at kunne tegne sig et helhedsbillede af mennesker - både fysisk, kommunikativt og psykisk, så det er muligt at flytte dem længst muligt.