Denne artikel er skrevet af fysioterapeut Inge Tornbjerg Pedersen og har været bragt i Børn i Fysioterapi - Medlemsblad fra Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi udgave 11. Du kan læse hele bladet på Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapis hjemmeside.

Implementering af Challenger testen på IKH

Fire fysioterapeuter fra IKH deltog i august 2016 i et Challenge kursus i Århus. Undervisningen blev varetaget af fysioterapeut Virginia Wright fra Canada og arrangeret i samarbejde med Kirsten Nordbye-Nielsen. Alle fire fysioterapeuter er sidenhen certificeret i at anvende testen. Vi var alle begejstrede for Challenge testen, da vi ofte har oplevet, at eksisterende materiale til at undersøge de større børn og unge med mildere grad af CP, ikke er specifikke nok til denne gruppe. Derfor ansøgte vi om penge til et projekt for at afprøve og implementere Challenge på IKH og fik tildelt midler fra Region Midtjyllands pulje til forskning og udvikling.

Formål

Vi ønskede at undersøge, om Challenge testen kunne forbedre indsatsen til børn med lettere CP samt kvalitetssikre den fysioterapeutiske praksis til målgruppen. Vi ønskede med projektet at afdække:

 

1: Fordele og ulemper ved implementering af testen

2: Hvorvidt testen kan anvendes som redskab til kvalitetssikring og forbedring af indsatsen.

Metode

I projektet afprøvede vi testen på 10 børn. Alle var over 6 år, havde diagnosen CP og var på GMFCS niveau I eller II. Børn der nyligt var behandlet med botox eller opereret blev ekskluderet. Til udførsel af testen deltog minimum 2 fysioterapeuter, ofte 3. Dette for at filme selve testen, tage tid samt for at vidensdele. Alle testsessioner blev optaget på video til senere evaluering, og efter hver test, evaluerede vi hvordan det var at udføre testen – hvad gik godt og hvad gik knap så godt. Efter at have udført alle 10 tests, blev der lavet et fokusgruppeinterview af fysioterapeuterne, gennemført af IKHs udviklingsafdeling.

Erfaring med anvendelse af Challenger

– uddrag fra fokusgruppeinterview
Testen er meget stringent, og der er specifikke krav til, hvilket udstyr der anvendes. Den er nem at gennemføre når man først har målt firkanten op (10 meter x 45 cm). Problemet opstår, når man skal lave testen et andet sted, hvor man skal tape firkanten op på gulvet og fragte en lang bjælke der bruges til balancegang.  

Under testen må man kun guide barnet verbalt, mens man i instruktion og ved prøveforsøget må anvende fysisk guidning. Det er en stor fordel man må anvende fysisk guidning, da mange børn med CP har svært ved bl.a. rum/retning. Testen er på den måde skræddersyet og tilpasset målgruppen.

Et af de centrale punkter ved Challenge testen er tidtagning. Barnets score afhænger både af tempo og barnets udførsel af det enkelte item. Fysioterapeuterne oplever, at der er stor forskel på, hvorvidt børnene motiveres af, at der tages tid på dem. For nogle børn stresser tidtagningen, hvilket går ud over kvaliteten i øvelserne, mens det for andre har en motiverende effekt. Der kan derfor opstå et trade-off mellem hastighed og kvalitet i forhold til barnets præstation. Fysioterapeuterne ser det derfor som en fordel, at kende barnet og vide, hvordan barnet reagerer på at skulle præstere på tid, for at de får det bedste ud af det enkelte barn. Et andet element, der kan påvirke barnets præstation, er barnets humør på dagen. Et af børnene har prøvet testen flere gange og nogle gange synes han det er fantastisk at skulle testes og jo flere tilskuere jo bedre. Andre gange vil han overhovedet ikke deltage og går. Det er dog en generel udfordring ved at teste, som er svær at tage højde for.

Testen stiller krav til fysioterapeuternes pædagogiske tilgang til børnene. Det er både vigtigt, at fysioterapeuterne sikrer, at børnene har en god oplevelse - og ikke nødvendigvis opdager, at de scorer 0 point i en opgave - og at de samtidigt forsøger at motivere børnene til at gøre deres bedste. Fysioterapeuterne må altså både tage højde for børnenes fysiske og kognitive niveau, motivation, dagsform og samtidigt sikre, at børnene får en god oplevelse med Challenge testen. Vi har oplevet Challenge testen meget krævende for børnene og i vores projekt varede testen mellem 45 minutter og op til halvanden time. Fysioterapeuterne oplever, at det er hårdt for børnene at komme igennem de 20 opgaver af tre omgange, hvilket kan betyde, at børnene virkelig bliver pressede undervejs i testen. De fleste børn har svært ved at forstå eller udføre mindst en opgave, og de bruger meget tid og energi på at løse lige netop denne, fx at sjippe eller drible med bold.
 

Scoring af Challenger testen

- uddrag fra fokusgruppeinterview

Challenge testen er lavet sådan, at et almindeligt barn på ca. 14 år kan klare øvelserne til maxpoint. Børn med CP scorer derfor ikke topkarakter i testen, men omvendt er der heller ingen børn med lettere grad af CP, der scorer 0 i alle opgaverne. Selve scoringen af de enkelte items oplever fysioterapeuterne ikke som værende vanskelig, da børnene scores ud fra objektive kriterier. Der findes, en stringent manual som man følger, for at scoringen ikke beror på en subjektiv vurdering. Der er dog flere detaljer, man skal være opmærksom på i forbindelse med scoringen, og det kan derfor være svært at score testen undervejs. Derfor optages testen, eller man kan være to testere, så fysioterapeuterne har mulighed for at drøfte scoren eller se testen igennem på video bagefter. Et eksempel på, at der er klare retningslinjer for at score testen er, at man giver point alt efter, hvor mange gange børnene rammer stregerne i den op-tapede firkant under øvelsen. Der kan opstå tvivl om, hvorvidt et barn ramte stregen, og dermed om barnet skal have scoren 2 eller 3. I et sådant tilfælde vil fysioterapeuterne se testen igennem igen på video. Er de fortsat i tvivl, efter at de har set testen igennem, er reglen, at man giver barnet den laveste score (på tilsvarende vis som i GMFM testen). Det er ud fra en tankegang om, at barnet skal have plads til at forbedre sin score næste gang barnet skal gennemføre testen.

Har Challenge testen ændret noget?

- uddrag fra fokusgruppeinterview

En af de store fordele ved Challenge testen er ifølge fysioterapeuterne, at "man ser ting vi ikke kunne se før". Et eksempel på dette er "dengang Peter sjippede", hvilket fysioterapeuterne ikke havde forventet at han kunne. Tidligere har de set, at "børnene kan løbe hurtigt på gangene, men vi har ikke vidst, om barnet kunne sjippe eller ej".

Dermed kan Challenge testen være et redskab, til at opdage ressourcer eller udfordringer ved børn med lettere grad af CP, som fysioterapeuterne ikke har fået øje på gennem de tests, der i dag anvendes til børn med CP. På den måde får vi et kvantitativt redskab til at måle og evaluere deres fysiske funktion. Det har også betydning, at øvelserne tager udgangspunkt i børnenes dagligdags liv. Dermed får fysioterapeuterne øje på udviklingsmuligheder, som børnene i højere grad selv er motiveret for at arbejde med. "Challenge testen giver en unik mulighed for årligt at teste børnene og i fællesskab med børnene sætte personlige mål for videre udvikling". Det er en fordel, at børnene og fysioterapeuterne i fællesskab kan sætte mål. Der kan på baggrund af testen sættes mål med udgangspunkt i børnenes ønsker, hvilke betyder at børnene selv er mere motiverede for at arbejde med at forbedre deres motoriske færdigheder.

Challenge testen åbner op for en bedre indsigt i børnenes motoriske og kognitive ressourcer og udfordringer. Den information, fysioterapeuterne får gennem Challenge testen, kan gives videre til forældrene eller en behandler i barnets hjemkommune, så de kender barnets udviklingsmuligheder og kan arbejde videre med disse. Challenge testen er altså et godt redskab til at sætte mål med udgangspunkt i børnenes ønsker, men testen kan ikke stå alene i arbejdet med at forbedre børnenes motoriske og kognitive færdigheder "hvis der ikke bruges ressourcer på en indsats efterfølgende giver det ikke mening at benytte testen og sætte mål med børnene" udtrykker en af fysioterapeuterne. Det er altså vigtigt at testen følges op af en indsats.

Perspektivering

– uddrag fra fokusgruppeinterview

Alt i alt vil fysioterapeuterne gerne arbejde videre med Challenge testen, og de har en tro på, at testen også benyttes i Specialrådgivningen om fem år. Men dette ønske kræver, at kommunerne er villige til at investere penge i at arbejde med udviklingen af børn med lettere CP. Gør de det kan der i samarbejde mellem Specialrådgivningen og kommunerne sættes mål, trænes og følges op, så der kan ske en udvikling af børnenes motoriske og kognitive funktionsevne – og man undgår at teste bare for at teste. Fysioterapeuterne oplever, at der med Challenge testen opstår en mulighed for at opsætte et individuelt program og specifikke målsætninger til hvert barn, som kan gøre det lettere for børn med CP at deltage i hverdagsaktiviteter med jævnaldrende på legepladsen eller i skolegården. Endvidere kunne man på sigt godt forestille sig, at Challenge testen bliver en del af CPOP protokollen fremadrettet som supplement til at bruge GMFM testen i klinisk praksis og CPOP.

Hvor er vi nu efter projektet

Vores erfaring med Challenge testen, både i forbindelse med projektet men også nu bagefter er, at den kan være med til at forbedre indsatsen til børn med lettere CP. Fordi man med testen bedre får øje på begrænsninger og ressourcer i barnets funktionsniveau, som man ved nuværende testredskaber ikke ser. Derfor ser vi Challenge testen som et redskab, der er med til at kvalitetssikre den fysioterapeutiske praksis til målgruppen. Ligeledes er vores erfaringer, at testen kan være med til, sammen med barnet, at sætte mål for at forbedre deres motoriske færdigheder. Ydermere kan testen anvendes til evaluering efter et træningsforløb.

Vil du gerne vide mere om Challengertesten på IKH? Kontakt Inge Tornbjerg Pedersen:  Inge.T.Pedersen@ps.rm.dk