Passer klicheerne "modstand gør stærk" eller "what doesn't kill you makes you stronger"? Når vi møder familien, der lige har fundet ud af at deres barn er svært handicappet eller har en alvorlig kronisk sygdom, så kan det være svært at tro på, at der kan komme noget positivt ud af et traume.

Ikke desto mindre er der bevis for, at de rette mestringstrategier kan have betydning for, at man kan vokse som individ eller familie efter en krise. Det er da heller ikke uhørt at møde mennesker, som selvom de gerne vil være sygdom og krise foruden, også kan sætte ord på, hvordan de føler, at de har forandret sig til det bedre. Dette kaldes også posttraumatisk vækst

Posttraumatisk vækst og mestringsstrategier

IKH Psykolog Lotte Munkholm Højfeldt møder i sit arbejde i FamilieFOKUS dagligt familier, der skal have en hverdag til at hænge sammen efter krisen. Hun er specialiseret i arbejdet med posttraumatisk vækst og mestringsstrategier.

Udover arbejdet med familierne er Lotte optaget af, hvordan det professionelle personale spiller ind i familiens evne til at komme videre på en måde, der er så hensigtsmæssig som muligt. Hvordan kan personalet på sygehuset, i vuggestuen eller sagsbehandleren understøtte familien i at udvikle gode mestringsstrategier?

Understøt de individuelle strategier

For at kunne hjælpe og støtte familierne i at lære af traumet, er det vigtigt, at have øje for de strategier som de mere eller mindre ubevidst forfølger for at komme igennem traumet og videre i livet. Overordnet set taler man om tre typer af strategier, der kommer til udtryk i forskellige handlinger og italesættelser i familien:

  • Problemfokuseret mestring
  • Emotionsfokuseret mestring
  • Vurderingsfokuseret mestring.

Umiddelbart kan man tænke, at det er bedst, hvis den kriseramte mestrer "opgaven" som et problem, der skal løses. Tendensen er måske også, at professionelle har lettest ved at møde rationelle mestringsstrategier som for eksempel behovet for at søge information eller få en plan for et behandlingsforløb.

Men for at understøtte far, mor eller hele familien skal man undgå at skamme også de mindre hensigtsmæssige strategier ud som for eksempel, at man begynder at ryge igen eller drikker et glas vin dagligt i en periode.

Skal man hjælpe nogen med at mestre krisen og opleve posttraumatisk vækst, handler det om at gøre dem bevidste om egne strategier og hvorfor man benytter netop disse - mere end om at anvise, hvad der er godt eller skidt. 

Vi spiller en stor rolle i den videre udvikling

Forskning har vist, at den måde mennesker bliver mødt i krisens første timer er afgørende for, om traumet kan føre til vækst. Derfor betyder det meget for det videre forløb, hvor hurtigt der findes en diagnose, og hvordan beskeden om denne overleveres. Det har også stor betydning, at begge forældre er til stede, når beskeden bliver givet, og at der er plads til de følelser, som bliver vakt.

Familier, der bliver mødt af et personale, som mestrer at være empatisk professionelle beskriver, at dette har haft stor betydning for deres efterforløb. Derfor er det vigtigt, at fagpersoner, der er i kontakt med mennesker i krise, er i stand til at hjælpe dem med at identificere, hvad der skal til for at lige netop de kan klare sig igennem. 

Lotte arbejder som psykolog i FamilieFOKUS. Læs også artikel om, hvordan du undgår at blive "omsorgstræt" som fagperson eller pårørende.

Kontakt FamilieFOKUS på 4040 9373, eller sende en mail på familie-fokus@rm.dk. eller læs mere på hjemmesiden http://familie-fokus.dk/