Ambulancesirener, blå blik og akut indlæggelse på neurologisk afdeling. 12.000 danskere bliver hvert år ramt af en akut blodprop eller blødning i hjernen. Når det sker, skal behandlingen gå hurtigt. Patienterne mister nemlig hjerneceller for hvert minut, som går. Men hvad er logopædernes rolle i de første kritiske timer? Og hvilken forskel kan de gøre for patienter, som pludseligt får svært ved at kommunikere? 

Dorte Steen og Linda Hansen er logopæder ved IKH og arbejder med akutte patienter, som er påvirkede på deres tale- og/eller sprogfunktion efter en akut blodprop eller blødning i hjernen. Vi møder dem på deres kontor i kælderen under AUHs neurologiske afdeling, hvor de sidder klar til at springe ind i akutte situationer.

”Vi ved aldrig, hvad der kommer til at ske, når vi møder ind på kontoret. Nogle dage er mere stille og rolige, men ofte har vi travlt og bliver hurtigt kastet ud i nye patienter, som har akut brug for hjælp. Det er også en del af det, som gør det spændende at arbejde på neurologisk afdeling” siger logopæd Linda Hansen.

Linda Hansen (til venstre) og Dorte Steen (til højre) i kælderen under AUHs neurologiske afdeling på Nørrebrogade.

Sproglige og talemæssige konsekvenser

På neurologisk afdeling foretager logopæderne udredning af de akutte patienter med fokus på kommunikation. Første skridt er at vurdere, om der er opstået et sprogligt problem (afasi) og/eller et taleproblem (dysartri), og dernæst at vurdere graden af vanskelighederne.

”Vores vigtigste opgave er at opfange sproglige og/eller talemæssige problemer, som ellers ville være faldet igennem – og selvfølgelig at finde frem til de mest hensigtsmæssige måder at kommunikere med patienterne” siger logopæd Dorte Steen.

Der er stor forskel på, hvor voldsomt en blodprop eller blødning i hjernen påvirker patienternes kommunikationsevner. Nogle patienter er ikke i stand til at sige ja og nej eller forstå en simpel besked, når de ankommer til neurologisk afdeling. Derfor er det afgørende, at logopæderne bliver inddraget i det akutte arbejde.

Behandling i de første kritiske timer

De akutte patienter på neurologisk afdeling er ofte indlagt i meget kort tid. En typisk patient er indlagt på akutafsnittet omkring 1,5 døgn og har et pakket program med en lang række undersøgelser og besøg af forskellige fagpersoner.

I det omfang, det er muligt, arbejder Linda Hansen og Dorte Steen alligevel med få enkle øvelser og udtaletræning, som kan hjælpe patienterne med at genvinde sprog og/eller tale. Derudover har de en stor opgave i at informere de pårørende om patienternes kommunikative vanskeligheder og forsøge at nuancere problemerne for dem.

”Mange pårørende har en opfattelse af, at patienterne godt kan forstå, hvad de siger, men ofte forstår de akutte patienter mindre, end vi tror. Når vi nærmer os problemerne i den logopædiske udredning, bliver det pludseligt tydeligt, hvor lidt patienterne faktisk forstår, og det kan godt være svært for de pårørende” siger Dorte Steen.

Hun forklarer, at mange pårørende ikke er bevidste om alle de kropssignaler, som de giver for at hjælpe patienterne med at forstå, hvad de siger. Her kan logopæderne foretage en objektiv test, hvor patienterne skal vurdere ordene i sig selv helt uden tegn eller mimik. De kan fx blive bedt om at udpege et sæt nøgler på en tegning ud af flere mulige, og det er svært for mange.

Specialiseret viden og tværfagligt samarbejde

Selvom det for nogle patienter ikke er et problem, at deres sprog eller tale bliver en smule begrænset, kan det for andre ændre hele deres hverdag og arbejdsliv. Når logopæderne har fundet ind til de faktiske kommunikationsvanskeligheder, er det derfor vigtigt at sikre den rigtige opfølgning. Logopæderne hjælper bl.a. med at henvise til relevante kommunale tilbud for patienterne, så de kan fortsætte genoptræningen efter udskrivning fra akutafsnittet.

Dorte Steen og Linda Hansen har begge et unikt og specialiseret kendskab til de kommunikative konsekvenser af en blodprop eller blødning i hjernen, som både er uundværlig viden for patienter, pårørende og de andre faggrupper på AUH. Derfor arbejder de også med oplæg og tværfagligt samarbejde.

”Vi står bl.a. for at undervise nyt personale og holde oplæg for andre faggrupper om tale- og/eller sprogvanskeligheder som følge af blodpropper eller blødninger i hjernen. Og så har vi ansvaret for implementering af den såkaldte SCA-metode på AUH” siger Dorte Steen.

SCA-metoden er en evidensbaseret metode, som har til formål at forbedre kommunikationen med patienter med afasi (sprogproblemer). Metoden beskriver nogle af de redskaber, som fagpersoner og pårørende kan anvende i kommunikationen med mennesker med afasi.

Du kan læse mere om IKHs logopædiske arbejde med patienter med sproglige, talemæssige og kommunikative vanskeligheder her.

Logopæderne på AUH

      

IKH har fire logopæder tilknyttet AUH fordelt på matriklerne Skejby, Tage Hansens Gade og Nørrebrogade.

De har deres daglige gang på neurologisk afdeling, som modtager patienter med akutte blødninger eller blodpropper i hjernen (apopleksi). Derudover vurderer de ofte patienter med tumorer, traumer og/eller progredierende lidelser.

Vil du have et unikt indblik i AUHs neurologiske afdeling?

   

Sundhedsmagasinet på DR har fulgt det akutte arbejde på neurologisk afdeling og sætter fokus på behandlingen af blodpropper og blødninger i hjernen (apopleksi) i en ny dokumentar.

Du kan se hele dokumentaren på DRs hjemmeside her.