Hjernen er en stor størrelse. Og en hjerneskade kan ramme på så mange forskellige måder, at der ikke findes to mennesker med afasi, som er ens. Nogle har svært ved at finde eller udtale de ord, som ligger lige på tungen, mens andre siger kniv, når de mener gaffel, og så er der dem, som har svært ved at fastholde den røde tråd i en samtale eller pludselig går i stå. Fælles for dem alle er, at sproget på den ene eller anden måde er i stykker.

Undervisning forbedrer kommunikationsevnen

I senhjerneskadeafdelingen (IKH) arbejder logopæd Subanja Nahethiram med at forbedre kommunikationsevnen for mennesker med afasi. Mennesker, som er begrænsede i deres sprog, men som gerne vil have mulighed for at deltage i samtaler på lige fod med andre. Det kan være borgere, som frygter pinlig tavshed, når de skal tale i telefon og spørge efter hjælp i supermarkedet eller borgere, som ender med helt at undgå samtaler, fordi de er bange for, at de ikke kan få ordene frem.

Heldigvis er det muligt at nå langt med logopædisk undervisning, der fokuserer på at udvikle talen så optimalt som muligt. På IKH arbejder logopæderne blandt andet med at give indsigt i mennesker med afasis sproglige vanskeligheder samt forbedre sproget og kommunikationen gennem billeder, tekster, skrift og samtaleøvelser. For de fleste borgere gælder det, at ‘øvelse gør mester’, når det kommer til kommunikation.

Afasi undervisning

CILT og kompenserende strategier

Når Subanja og Else sidder på hver sin side af en skærm med bordet fyldt af LEGO-klodser, er det en måde at skærpe kommunikationsevnen. Hvis Subanja skal bygge en specifik figur uden selv at kunne se den, er Else nødt til at tale meget konkret og detaljeorienteret, og give alle de informationer, som hun ser for sig. Hun bliver presset til at finde de helt rigtige ord, hvis klodsen skal være rød i stedet for grøn eller sidde til venstre i stedet for højre. Skærmøvelsen bygger på principperne bag Constraint Induced Language Therapy (CILT) og er eksempel på én af de mange tilgange, som bliver brugt på IKH.

Desuden arbejder Subanja med en række kompenserende strategier, som gør det lettere for borgere med afasi at begå sig i samfundet. Deltagerne bliver fx øvede i at spørge en ekstra gang, hvis de er i tvivl, tale langsomt, tænke før de taler og bruge gentagelser, mimik eller gestik. Når man ved, at man har svært ved at finde ordene, handler det nemlig om at kunne fastholde samtalen og gøre sin samtalepartner opmærksom på, at man har brug for ekstra tid.

Deltage aktivt i samtalen - og samfundet

I gruppeundervisningen bliver deltagerne trænede i at bruge teknikkerne i samtale med andre. De diskuterer aktuelle samfundsdebatter, avisartikler og små hverdagsdilemmaer, hvor det er nødvendigt at respondere hurtigt og indgå i dialog. Her nytter det ikke at sidde som passiv lytter, som mange med afasi vender sig til - tværtimod må de deltage aktivt.

Samtaletræningen er et godt springbræt for at turde kaste sig ud i samtaler udenfor IKHs lokaler. Subanja oplever, at mange deltagere pludselig får mod på at tale med naboen, besvare telefonopkald eller snakke med sidemanden, fordi de kan bruge de tillærte kompenserende strategier. De får et indblik i egne vanskeligheder, så det bliver endnu lettere at kommunikere sammen - på trods af afasien.

Vil du vide mere om IKHs tilbud til borgere med afasi? Læs mere på vores hjemmeside her.

Hvad er afasi?

 

Afasi er sprogvanskeligheder, der skyldes en skade i hjernen. Det opstår typisk som følge af blodprop, hjerneblødning, kraniebrud eller en svulst i hjernen.

Borgere med afasi oplever ofte kommunikationsvanskeligheder. De kan have svært ved at finde eller sige ord, bruge forkerte ord eller vendinger, tale mere end sædvanligt, misforstå beskeder eller have svært ved at fastholde en samtale.